Ikast marathon advent 2015

I 2014 havde jeg alt for god tid i slutningen af året, derfor kastede jeg mig over rollen som løbsarrangør. En kold november aften under den sædvanlige løbetræning fik jeg idéen. Jeg skal da lave et advents motionsløb i Ikast. Ikast marathon så dagens lys.

Det blev så startskuddet til hvad der endte med at være hver søndag i advent. Jeg fandt en rute på 7,05 km og fik lavet en facebook side for at tiltrække opmærksomhed. Der blev også lavet en hjemmeside med information og tilmelding. Før jeg havde set mig omkring var det 1. søndag i advent og jeg stod med 20 løbere der skulle løbe enten halvmarathon eller hel marathon.

Tiden op til løbet blev brugt til en tur over grænsen for at købe ind til det overdådige depot der åbenbart hører til et cannonball løb. Jeg var ny og uerfaren så jeg spurgte et par af de garvede (nu begge klub 100 medlemmer). Der skulle være cola / chokolademælk / skumfiduser / slik / saft / flødeboller / vand og så ellers masser af god stemning. Det hele blev købt ind, og stemningen skal jeg da lige hilse og sige at den kom alle løberne med 🙂

Ikast Marathon Logo Se her: Hjemmesiden ikastmarathon.dk

Ses vi igen i år til Ikast Marathon?

Det blev til en masse gode kilometer med glade mennesker og højt humør. I alt kom der lige over 100 deltagere til de 4 løb – jeg gør det igen i 2015, ja faktisk så er det jo lige om snart – så ses vi?

Se mere her: Facebook

I 2015 håber jeg der bare kommer 1 løber mere end i 2014, så er jeg godt tilfreds. Det bliver fedt igen at stå klar med den store buffet til de sultne løbere. Der er allerede godt gang i tilmeldingerne til i år, så kom og meld dig under fanen. Ikast marathon advent 2015 er klar til at tage imod mange glade løbere.

Så skete det igen…

 

Kender I det med at man er drevet af fremgang…..

Jeg har efter 4½ måned i løbeskole måttet sande at jeg stadig er afhængig af at der kommer forbedringer. Ingen forbedringer ingen mening med galskaben. Ham den lille løber midt på min kalender inde på Endomondo er min ven, ham hænger jeg ud med 3 dage i hver uge. Det må siges at være en travl lille gut. Jeg kender flere der også er venner med ham, han må være en af de der sociale fænomener….. Måske bliver Endomondos løbemand den næste Justin Bi….. (Nej føj, jeg håber ikke at løbemanden er en døgnflue.)

endo_trophy

Det lille trofæ der sidder ud for er beviset for fremgang. 2 af dem har Endomondo givet mig i  denne uge. Det er helt fantastisk. Først var det Guldløbet i Holstebro. (http://www.storaalobet.dk/) Her løb jeg 10 – 5 – 3 km. Og 10 km’eren blev gennemført på 44:24, første gang jeg kom under 45 på 10 km. Jeg var helt vild, og så på den rute, der er bakker siger jeg bare. 5’eren var også forholdsvis hurtig, gennemsnitsfarten var lige 4 sek bedre end 10’eren. 3’eren blev 1 sek hurtigere i snit, så alt i alt en god dag.

I dag var det så d. 31. (http://www.noerlundloebet.dk/) Jeg havde egentlig lovet mig selv at der ikke skulle løbet 21,1 i år (måske nytårsløb 31/12), men fristelsen blev for stor, skaden er 99% væk (tror den sidste % er i hovedet.) Efter det gode tempo i bakkerne bag kasernen i Holstebro blev jeg enig med mig selv om at jeg kunne forbedre min halv marathon tid en smule. Jeg havde besluttet at tempoet skulle være <4:45 / km. Så jeg lagde ud med 4:02 (ups) kom dog hurtigt ned på 4:30 og de første 10 km blev overstået på 46 min. og målet syntes ikke så langt væk. Det blev dog en hård tur, tunge ben, lav puls, godt vejr og masser af energi. Sluttiden blev 1:38:18 (snit 4:40). Jeg er dog ikke sådan helt oppe i skyerne, jeg ved ikke hvorfor, det er da godt løbet, men jeg syntes bare ikke at det var sådan helt ekstatisk som jeg måske havde håbet på. Dog er Nørlundløbet ikke så stort men 54 deltagere på 21,1 er da en sjat. Jeg kom dog til at løbe helt alene, der var en enkelt der hentede mig omkring 16, men han kunne ikke følge med 🙂 Så mit ønske til næste løb er evt. en makker der løber samme tempo, jeg tror at det ville give det sidste kick.

Løbeskolen skal lige have to ord mere med. Jeg er lykkelig over at jeg har holdt fat og løbet nogle lange ture med skolen, tempoet har holdt mig frisk og har hjulpet mig af med min skade. (7-9-13, knock on wood osv.) Vi er nu oppe på 10 km om tirsdagen og tempoet er kommet godt under 6:00 så det er til at leve med, de mange km med roligt tempo er bare fantastisk. Vi veksler også lidt med fx intervaller, det kan godt give ømme lår i flere dage 🙂 Nu er næste mål 17 km uden pause i slutningen af november. Det glæder jeg mig til. Bare at følge de andre deltageres færd imod at blive løbere, de gør det skide godt. Der er efterhånden begyndt at blive en god snak når vi løber, det må betyde at folk er ved at være klar til mere. Der kommer snart cooper test igen, så skal den have så meget gas at der ikke er nogen tvivl mere. Jeg SKAL på 3,2 km på 12 min, det må være målet…..

Tjaa, jeg overgiver mig

Jeg kom som forventet ind på 1. holdet på løbeskolen og deres tempo er dog ikke lige helt noget jeg har affundet mig med endnu. Det er ~6:15 / km og det er uden at overdrive lidt fra der jeg normalt ville være. Men de km jeg træner sammen med skolen er givet godt ud, min skade har jeg ikke mærket det store til siden starten på skolen.

I de sidste 2 uger har der så været et vildt program for mine stakkels ben. Først var der 10 km løb i Sunds, 45 min (ikke så langsomt som alle de ‘kloge’ mener jeg skal løbe, men jeg ville gerne teste formen).

I tirsdags var der så test med løbeskolen, en gammel kending – COOPER – Jeg nåede 3070 meter på de 12 min og det var 40 meter længere end sidst jeg lavede testen, så jeg er godt tilfreds. Torsdag klubmesterskab i 1500 meter på bane. Her burde jeg af hensyn til min tidligere skade / genoptræning nok blive væk, men jeg kunne jo mærke på mig selv at  jeg godt kunne drille top 5. Så jeg luntede stille og roligt den lange vej (300 meter) om til østre skoles løbebane. Og varmede op 2-3 runder på banen underlaget var godt, benene var gode, vejret noget køligt og med meget sorte skyer.

Kl. 19:00 taltes der ned og løbet gik igang, efter 1 omgang kan jeg mærke at jeg bliver nød til at se på uret for at lure tiden, da min puls er ved at være deroppe hvor jeg ikke kan læse teksten længere. Puls 186 og 3:30 står der på dyret fra Garmin. Jeg tænker at der må være tale om en fejl fra urets side, pulsen er ok, men tiden WTF så hurtigt kan jeg jo ikke løbe. Men det holder de 3,75 runde vi skal og jeg ender med 3:32 i snit. Jeg kan slet ikke få armene ned igen.

Lørdag morgen kl. 7:51 tager jeg så en 10 km i Lemvig med de ’små’ bakker den nu kan mønstre. Tiden siger 56:00 for lige godt 10 km. Jeg er godt tilfreds med 5:30 i snit, når banen hedder Lemvig og meningen var stille og roligt. Dog syntes jeg at benet giver sig en smule til kende på den sidste stigning. Der var også lidt ømhed at spore søndag, men ikke det helt store. Jeg springer dog træning over søndag selvom min ven Scott gerne ville have mig med ud og se på landevejen. Jeg har da nævnt Scott ikke?? Han er min landevejs cykel der blev hasteindkøbt da jeg troede at jeg aldrig kom til at måtte løbe langt og hurtigt igen. Så jeg kunne brænde noget energi af på cyklen istedet. Ja ok, jeg indrømmer at jeg hurtigt benytter chancen til at købe udstyr. Men hey, nu har jeg en fed cykel og samtidig kan jeg løbe igen, så nu kan jeg træne næste hver dag 🙂

Juni gav mig 3 nye PR og det er i en tid hvor jeg kun er igang med genoptræning, samt at få km i benene. De 3 PR skal så lige sættes i en form for () da mine tidligere målinger på  1, cooper og 10 km har være alene på landevejen. Så når der i alle tilfælde lå nogen lidt foran der kunne sætte et mål for mig, så giver det jo en hel del.

Glæder mig til uge 29-31 med ferie, så skal det blive spændende at se om jeg kan holde niveauet hen over sommeren, det skulle jeg gerne, men heller ikke øge for meget. Tror mine ben vil sætte pris på at jeg slapper bare lidt af fra tid til anden.

Løbeskole er det for mig?

Efter et turbulent efterår med mange løb og lidt småskader der dog er blevet behandlet er det tid til at komme ordentligt igang igen. Jeg startede så småt op i starten af februar med små 3-5 km løb dog stadig i nogenlunde tempo. Det viste sig hurtigt at specielt min ankel var meget overbelastet fra efterårets mange kilometer, så den gjorde ondt efter selv små korte løb. Der måtte gøres noget, jeg tog til fys og fik dommen at jeg nok må lære at løbe langsomt før jeg igen kan komme tilbage i hurtigt tempo. Det bliver ikke let, har prøvet et par små ture på 4-5 km hvor tempoet er forsøgt holdt nede, men det er svært når man løber og ikke er forpustet, så føler jeg bare at der skal mere tempo på. Derfor tog jeg til introaften i den lokale løbeklub for at høre om det var noget for mig. De starter en løbeskole op i næste uge. Her er alle stort set på nul, og det gør at tempoet kommer til at være dejligt for mine overbelastede ben, og jeg får stadigvæk løbet og I et program der langsomt men sikkert skulle bringe mig tilbage i storformen fra sidste år. De siger at man først er løber efter 8 måneder, det har jeg aldrig tænkt på før nu. Jeg har kun lyttet til puls og set på tiderne, men det viser sig at jeg nok er gået for hurtigt frem sidste år og det betaler jeg så for nu. Så jeg glæder mig til at skulle løbe 3*400m for at kvalificere mig til et af deres begynderhold. Jeg talte med en træner og spurgte om 4:15-4:30 for sådan en 1200 meter kunne give mig en plads, og han så helt underlig ud i hovedet. Jeg forklarede så at min grundform nok ikke var helt begynder, men at jeg havde behov for at blive holdt tilbage for ikke at skade mig selv mere. Det havde han stor forståelse for og mente at jeg sagtens ville kunne deltage på det hurtige af deres starterhold, de løber ca. 5:45-6:00 og det mener jeg stadig er langsomt, men kan godt mærke at mine ankler er glade når jeg kommer hjem efter en lille tur med dette tempo. så jeg tror dælme at det ender med at jeg kommer ind i en løbeklub, det havde jeg aldrig troet. Jeg er jo bare mig selv og landevejen, der skal ikke løbe en og blokere min vej. Husker en aften hvor jeg var på 10 km rekord tur og kom til en smal motorvejs gangbro, her kom begynderholdet fra den anden side og de fyldte det hele. De stod og prustede og stønnede på broen efter at have løbet fra klubhuset ca. 1 km derfra. Jeg var på dette tidspunkt ca. 7 km inde i mit rekordforsøg, så jeg havde ikke meget tilovers for deres roadblock. Nu skal jeg så stå der på broen om ikke så længe og spærre den for andre der måske er ude for sig selv – jeg tror at jeg vil prøve at være ham der holder øje med de andre så vi kan få åbnet den bro igen. Vi ses på løbebanen.

Tar’ over Lemvig og kør’ derfra…

Weekenden byder på en tur til Lemvig på besøg hos svigerfamilien.

Jeg tog løbeskoene med og drog ud i landskabet. Løb ud af byen og ud mod Nr. Nissum, let vind og overskyet, eller som de siger – hverdag. Jeg fik lagt over 13 km på kontoen. Det var en god tur i moderat tempo. Kunne godt have fortsat derudaf, men skal jo gerne overholde 10% reglen. Så for ikke at øge mængden for meget, og samtidig for at restituere ovenpå sidste lørdags 21 km. Anklen der har voldt mig problemer siden marathon i Odense gjorde lige kortvarigt opmærksom på sig selv ca halvvejs i dag, men ikke noget vildt. Spændt på om det kan mærkes i morgen, håber det ikke. Kan simpelthen ikke klare endnu en periode med under 30 km i ugen.

God lørdag til jer, VLTJ hele vejen.

Så kom dog igang Lundgaard

Jeg har længe villet igang med at skrive om det der løbe sjov, nu skal der ske noget.

I starten af oktober 2011 blev jeg enig med et par kammerater om at vi da skulle løbe et halv marathon i 2012. Noget presset fik jeg fremstammet et – JA.

Jeg har det ikke så godt med at vente længe på at opfylde mål, så jeg gik igang med at løbe med det samme. I ugen efter løb jeg 10 km i et hug – mit tidligere længste løb var skolernes motionsdag for et par år siden (læs: 1995) på hele 5km, så spørg lige om jeg var smadret – tror det tog en uge inden jeg ikke havde ondt i benene. Jeg kom dog op på hesten igen. Sidst i oktober var jeg så ude og løbe en tur i skoven og på vej hjem efter ca. 10 km følte jeg at jeg måtte prøve at løbe lidt længere og tog en rask beslutning om at tage et loop rundt om byen uden gode muligheder for at tage genveje – ca. 17-18 km troede jeg. Det viste sig at der var 21,3 km og jeg havde faktisk løbet et halv marathon. Tiden snakker vi ikke højt om, men nu er det jo dig der læser så du bestemmer selv, hvor højt du råber det ud 2 timer 10 minutter 23 sekunder. Jeg var helt høj, det tog dog kun til næste dag, så var jeg nede på jorden igen. Ømme ben var efterhånden blevet en naturlig del af min hverdag, men forbedringerne var det hele værd. Jeg løb hele tiden længere og hurtigere.

Jeg har siden løbet to marathon og over ti halv marathon. Den sidste tur gav efter hårdt slid en personlig rekord.

Lærdom: Kroppens signaler er kun vejledende.