Tjaa, jeg overgiver mig

Jeg kom som forventet ind på 1. holdet på løbeskolen og deres tempo er dog ikke lige helt noget jeg har affundet mig med endnu. Det er ~6:15 / km og det er uden at overdrive lidt fra der jeg normalt ville være. Men de km jeg træner sammen med skolen er givet godt ud, min skade har jeg ikke mærket det store til siden starten på skolen.

I de sidste 2 uger har der så været et vildt program for mine stakkels ben. Først var der 10 km løb i Sunds, 45 min (ikke så langsomt som alle de ‘kloge’ mener jeg skal løbe, men jeg ville gerne teste formen).

I tirsdags var der så test med løbeskolen, en gammel kending – COOPER – Jeg nåede 3070 meter på de 12 min og det var 40 meter længere end sidst jeg lavede testen, så jeg er godt tilfreds. Torsdag klubmesterskab i 1500 meter på bane. Her burde jeg af hensyn til min tidligere skade / genoptræning nok blive væk, men jeg kunne jo mærke på mig selv at  jeg godt kunne drille top 5. Så jeg luntede stille og roligt den lange vej (300 meter) om til østre skoles løbebane. Og varmede op 2-3 runder på banen underlaget var godt, benene var gode, vejret noget køligt og med meget sorte skyer.

Kl. 19:00 taltes der ned og løbet gik igang, efter 1 omgang kan jeg mærke at jeg bliver nød til at se på uret for at lure tiden, da min puls er ved at være deroppe hvor jeg ikke kan læse teksten længere. Puls 186 og 3:30 står der på dyret fra Garmin. Jeg tænker at der må være tale om en fejl fra urets side, pulsen er ok, men tiden WTF så hurtigt kan jeg jo ikke løbe. Men det holder de 3,75 runde vi skal og jeg ender med 3:32 i snit. Jeg kan slet ikke få armene ned igen.

Lørdag morgen kl. 7:51 tager jeg så en 10 km i Lemvig med de ‘små’ bakker den nu kan mønstre. Tiden siger 56:00 for lige godt 10 km. Jeg er godt tilfreds med 5:30 i snit, når banen hedder Lemvig og meningen var stille og roligt. Dog syntes jeg at benet giver sig en smule til kende på den sidste stigning. Der var også lidt ømhed at spore søndag, men ikke det helt store. Jeg springer dog træning over søndag selvom min ven Scott gerne ville have mig med ud og se på landevejen. Jeg har da nævnt Scott ikke?? Han er min landevejs cykel der blev hasteindkøbt da jeg troede at jeg aldrig kom til at måtte løbe langt og hurtigt igen. Så jeg kunne brænde noget energi af på cyklen istedet. Ja ok, jeg indrømmer at jeg hurtigt benytter chancen til at købe udstyr. Men hey, nu har jeg en fed cykel og samtidig kan jeg løbe igen, så nu kan jeg træne næste hver dag 🙂

Juni gav mig 3 nye PR og det er i en tid hvor jeg kun er igang med genoptræning, samt at få km i benene. De 3 PR skal så lige sættes i en form for () da mine tidligere målinger på  1, cooper og 10 km har være alene på landevejen. Så når der i alle tilfælde lå nogen lidt foran der kunne sætte et mål for mig, så giver det jo en hel del.

Glæder mig til uge 29-31 med ferie, så skal det blive spændende at se om jeg kan holde niveauet hen over sommeren, det skulle jeg gerne, men heller ikke øge for meget. Tror mine ben vil sætte pris på at jeg slapper bare lidt af fra tid til anden.