Ikast marathon advent 2015

I 2014 havde jeg alt for god tid i slutningen af året, derfor kastede jeg mig over rollen som løbsarrangør. En kold november aften under den sædvanlige løbetræning fik jeg idéen. Jeg skal da lave et advents motionsløb i Ikast. Ikast marathon så dagens lys.

Det blev så startskuddet til hvad der endte med at være hver søndag i advent. Jeg fandt en rute på 7,05 km og fik lavet en facebook side for at tiltrække opmærksomhed. Der blev også lavet en hjemmeside med information og tilmelding. Før jeg havde set mig omkring var det 1. søndag i advent og jeg stod med 20 løbere der skulle løbe enten halvmarathon eller hel marathon.

Tiden op til løbet blev brugt til en tur over grænsen for at købe ind til det overdådige depot der åbenbart hører til et cannonball løb. Jeg var ny og uerfaren så jeg spurgte et par af de garvede (nu begge klub 100 medlemmer). Der skulle være cola / chokolademælk / skumfiduser / slik / saft / flødeboller / vand og så ellers masser af god stemning. Det hele blev købt ind, og stemningen skal jeg da lige hilse og sige at den kom alle løberne med 🙂

Ikast Marathon Logo Se her: Hjemmesiden ikastmarathon.dk

Ses vi igen i år til Ikast Marathon?

Det blev til en masse gode kilometer med glade mennesker og højt humør. I alt kom der lige over 100 deltagere til de 4 løb – jeg gør det igen i 2015, ja faktisk så er det jo lige om snart – så ses vi?

Se mere her: Facebook

I 2015 håber jeg der bare kommer 1 løber mere end i 2014, så er jeg godt tilfreds. Det bliver fedt igen at stå klar med den store buffet til de sultne løbere. Der er allerede godt gang i tilmeldingerne til i år, så kom og meld dig under fanen. Ikast marathon advent 2015 er klar til at tage imod mange glade løbere.